FuldstÊndig uacceptabel oplevelse i den vÊrste situation i vores liv
Vi kontaktede byens begravelser ved Heidi, som også driver hjertelig afsked, efter at vi mistede vores datter kort efter fÞdslen.
Ved det fÞrste mÞde gennemgik vi vores Þnsker til begravelsen. Heidi lovede efter mÞdet at sende et skriftligt tilbud på de aftalte ydelser, men det modtog vi aldrig.
At miste sit barn er en ubeskrivelig sorg. Ingen trÊffer beslutninger i en sådan situation med et klart hoved og netop derfor har man brug for en bedemand, der kan rådgive professionelt og rådgive en gennem forlÞbet.
Det var ikke den type rådgivning vi fik af Heidi.
På selve dagen for begravelsen Êndrede situationen sig. Vi kunne mÊrke at en begravelse ikke fÞltes rigtig og vi i stedet Þnskede en bisÊttelse.
Klokken 08:00 ringede vi derfor til Heidi for at spÞrge om det overhovedet var mulig, at Êndre begravelsen til en bisÊttelse. vi kontaktede også prÊsten, som oplyste at det godt kunne lade sig gÞre. Kort efter ringede vi igen til Heidi, fordi vi havde forstået, at der blot skulle foretages en mindre Êndring i papirarbejdet.
Det er vigtigt at understrege, at vi på intet tidspunkt bad om en aflysning af ceremonien. Vi spurgte udelukkende om formatet kunne Êndres. Vi var samtidig helt indforståede med, at hvis det ikke kunne lade sig gÞre med så kort varsel, måtte vi fastholde den planlagte begravelse.
Klokken 08:30 ringede Heidi tilbage. Hun oplyste at hun allerede havde aflyst ceremonien, prÊsten, graveren og resten af forlÞbet og samtidig at hun ikke lÊngere Þnskede at vÊre vores bedemand.
Den beslutning traf hun fuldstÊndig på eget initiativ og alene på baggrund af vores forespÞrgsel om en mulig Êndring af formatet.
Samtidig kontaktede Heidi fÞdeafsnittet på sygehuset og oplyste, at vi ikke Þnskede at begrave vores datter. sygehuset ringer kort efter til os, da de er bekymrede for vores mentale tilstand på baggrund af oplysningen fra Heidi.
Vi stod derfor på dagen, hvor vi skulle tage afsked med vores datter med, en aflyst ceremoni, familie og gÊster der måtte aflyses, blomster der allerede var bestilt og nu også uden en bedemand.
Kort tid efter Heidi havde oplyst hun ikke ville vÊre vores bedemand og at ceremonien var aflyst, sendte hun en faktura på det fulde belÞb for hendes ydelser inkl. kisten.
Samme dag gjorde vi det klart at vi naturligvis gerne ville betale for den kiste vi havde modtaget, men at vi bestred betaling for de Þvrige ydelser, fordi det var Heidi selv, der ensidigt havde aflyst arrangementet. Vi havde aldrig bedt om en aflysning.
Vi kontaktede straks et andet bedemandsfirma, som overtog sagen og hjalp os videre.
Da vi efterfÞlgende gjorde Heidi opmÊrksom på vores utilfredshed, oplyste hun at hun godt kunne forstå vores frustraution og gerne ville fortsÊtte som bedemand alligevel. På det tidspunkt er vores tillid til hende fuldstÊndig vÊk og vi Þnskede naturligvis ikke at starte forfra med den person, der netop havde aflyst vores datters afsked.
Heidi begrundende den fulde regning med, at alt papirarbejdet skulle have vÊret lavet om, hvis begravelsen skulle Êndres til en bisÊttelse.
Det nye bedemandsfirma oplyse os imidlertid, at dette ikke var tilfÊldet. ifÞlge dem var hovedparten af papirarbejdet allerede udfÞrt og Êndringen derfor alene ville have vÊret en mindre administrativ tilretning.
Ironisk nok blev de dog nÞd til at lave hele papirarbejdet på ny, fordi Heidi havde aflyst hele forlÞbet.
Resultatet blev, at vi stod med udgifter til to forskellige bedemÊnd i forbindelse med én og samme afsked.
Der var desuden flere forhold, hvor vi efterfÞlgende fik en helt anden rådgivning.
Vi Þnskede oprindeligt at dele vores datters aske, så en del kunne askespredes over havet, mens resten kunne nedsÊttes på en kirkegård, så vi og vores datters sÞskende havde et sted at besÞge hende. Heidi oplyste at dette ikke kunne lade sig gÞre og derfor opgav vi Þnsket.
Vores nye bedemand fortalte os derimod, at det godt kunne lade sig gÞre ved at sÞge om tilladelse og hjalp os med ansÞgningen, så vores oprindelige Þnske kunne blive opfyldt.
En anden oplevelse som også gjorde stort indtryk på os. Vi Þnskede selv at hente kisten og lÊgge vores datter i den. Da vi hentede kisten, blev samtalen i hÞj grad prÊget af Heidis egen personlige sorg og livssituation. i en situation hvor vi lige har mistet vores barn, burde fokus efter vores opfattelse ikke omhandle hendes personlige sorg.
2026幎7æ16æ¥
èªçºçãªã¬ãã¥ãŒ