Man kan ikke kÞbe et jazz-sted
Man siger, at der findes mennesker der er så fattige, at de ikke har andet det end penge.
Det passer ganske godt, synes jeg, på det Lars Seier Christensen ejede Jazz-spisested der forsÞger at vÊre både en restaurant i den hÞje ende af "fine-dining" skalaen og et jazzsted i samme ende.- Med ypperlige Niels lan Doky som musikansvarlig - det burde også borge for kvaliteten. - Man får lidt en fornemmelse af, at stedet findes fordi Seier gerne vil have sådan et sted at tage hen når han ikke sidder i Schweiz.
Alt var også på en eller anden måde meget fint da jeg gÊstede stedet med en kammerat den 20/3 med en ok middag og den Êldre, men stadig yderst velsyngende og nÊrvÊrende Debbie Slegde som aftenes solist.
Fin fin menu med fire retter og tilvalgt "starter" med fire Þsters, der var ok, om end jeg fandt ud af, at Þsters og foie gras absolut intet har med hinden at gÞre, og at den sammenstilling burde fÞre til en omgående fyreseddel af en hvilken som helst kÞkkenchef. -
Men så har man da prÞvet det med.- RÊdselsfuldt, men pyt - der var tre andre Þsters, og de var fine. - Den naturel dog som altid den bedste.
Resten var ok, noget ganske fint, og den lille vinmenu vi efterspurgte var også ok. - SÞde medarbejdere, lidt engelsk og lidt dansk, men fint og prÊcist og det hele passede med tiden for koncerten i "kÊlderen".
Der også var fin og ok, og Debbie Sledge leverede endda en (een) mindevÊrdi og dybt indlevet sang som en god start efter at Lan Dokyn og resten af orkesteret havde leveret noget banal hygge-jazz.
Billigt er det jo ikke, men som nÊvnt ok, med pil op. Og så alligevel - der mangler noget. - Noget meget vigtigt.
Jazz (OG rigtig god mad) handler om nÊrvÊr, entusiasme, indlevelse, kÊrlighed om man vil. - Som gÊst skal man kunne mÊrke, at her er der nogen der vil noget med en. - Give oplevelser, noget Êgte. - Et sted hvor stemningen driver som lÞbesod ned ad vÊggene, og hvor det "perfekte" ikke er noget der opstår fordi nogen har givet ordre om det. - Som i den mesterlige film om Babettes GÊstebud.
Det findes på fx Montmatre, men her på Epicurus gÞr det ikke. -
Så vidt jeg kan lÊse af andre anmeldelser her, heller ikke blandt de andre der har besÞgt stedet, og som synes ligeså prÊtensiÞse som stedet.
Det holder ikke i mine Þjne. Lan Doky gÞr, men er for god en musiker til at han skulle spilde sin tid på noget der selv om alt sådan set er ok, alligevel kommer til at virke fake og en smule forlÞjet. - UÊgte.
Da aftenen var slut kunne man blive siddende og nyde flere drinks, men der kom en DJ der af uransagelige årsager skulle finde en helt anden genre af mystisk popmusik. - Det lÞd forfÊrdeligt, og der var pludseligt langt hjem, og vi flygtede. -
Hvis stedet findes om 20-30 år, bliver det måske godt, men til da: Gå på Montmatre. - Det er ikke så fint, og man skal selv hente rÞdvinen i baren. - Der kan også lugte lidt at tis fra gamle mÊnd, men til gengÊld er det Êgte.
2026幎3æ20æ¥
èªçºçãªã¬ãã¥ãŒ