DMO レビュー 6

Fra ung på Tornbrinken siden af DMO.

Det her er mit tredje bosted og det helt perfekte for mig. Jeg kom traumatiseret fra et andet bosted hvilket var skyld i at jeg var aggressiv vokalt og ekstremt bange for personalet og strukturen.
Men de tog den med ro og nysgerrighed.
De lærte mig at kende så jeg kunne komme ud af mit skjold.
De har givet mig et sted at være når ingen andre steder fandtes- jeg troede ikke at jeg kunne finde nogen som kunne tage imod mig på samme måde som både de unge og personalet gjorde.
Nogen ting som jeg synes er dejligt er at de ikke tror på at unge bare skal stoppes med medicin.

Jeg har ALDRIG været ude for at de har givet mig PN uden at det er til et stort behov. De er altid klar på at prøve noget andet først.

På Tornbrinken har jeg lært at lave mad, bage, gøre rent, komme ud af huset, jeg har fået mange nye gode venner som forstår mig og jeg forstår dem, jeg selvskader meget mindre end da jeg kom (da jeg kom havde jeg behov for det flere gange om dagen, nu er det måske en gang om måneden), jeg er begyndt at ride og tegne igen (pga det andet bosteds dårlige behandling var jeg næsten konstant i psykose og blev nødt til at sælge min hest og de tog min kanin uden begrundelse) men nu tager jeg ud og kæler med katte på pension og drømmer om at få hund når jeg flytter ud.
De interessere sig for de ting som går mig glad. Feks tog vi ud og så Mounted Games stævne fordi det var noget som gjor’ mig glad som barn. Jeg var så bange for at depressionen havde ødelagt den del af mig- men da jeg stod der ved banen igen sammen med min kontakt-person så kunne jeg mærke at det stadig betød utroligt meget for mig.
De hjalp mig med at kunne tale til min familie igen på en måde hvor vi ikke ødelægger hinanden på. Tornbrinken er mit hjem og det kan jeg godt mærke.

Jeg vil også lige sige at jeg kender mange som er glad for DMO selvom de har mange ting som skal ændres på. Den eneste grund til at jeg ikke kan give den sidste stjerne er fordi der er en forfærdelig ledelse som ødelægger hele strukturen.
Personalet KAN godt hjælpe og det vil de gerne. Men de kan næsten ikke få noget tid til at være hos os fordi at de har så mange pligter i huset som har INTET med miljøterapi at gøre. Som feks at lave en bolledej helt fra bunden vær aften. Den aften hvor de i forvejen skal lave mad, skrive notater (det tager i vært fald 3-6 timer uden pause) og de skal gå og have styr på alt alt alt for meget.
De kan så meget og jeg håber virkelig på at der bliver gjort noget ved det. Her har vi en hel afdeling af forskellige unge med forskellige behov som ALLE har en ting til fælles: vi savner tid.

Anmeldelse af Egehøj Opholdssted i Kalundborg

Min oplevelse på Egehøj Opholdssted i Kalundborg har desværre været meget negativ. Der er flere problemer, der påvirker både de unge beboeres trivsel og opholdsstedets generelle standard.

For det første er der et vedvarende problem med hygiejnen på stedet. Jeg har oplevet, at der lugter kraftigt af urin og afføring i huset, hvilket er helt uacceptabelt. Dette er et alvorligt problem, da det skaber et usundt og ubehageligt miljø for alle på stedet. Det er vigtigt at sige at det er et sundhedsskadeligt sted på utallige punkter.

Desuden har jeg set flere tilfælde, hvor de unge har svært ved at få den nødvendige støtte og anerkendelse fra de voksne på stedet. Der er mangel på forståelse for de unges udfordringer og behov, og det virker som om, at personalet ikke formår at håndtere de situationer, hvor de unge har det svært. Der er også eksempler på, at de unge udtrykker frustrationer og følelser, men ikke får den nødvendige støtte eller opmærksomhed.

Et andet stort problem er, at der ofte opstår konflikter, hvor der bliver råbt og skreget, hvilket kun forstærker utrygheden blandt de unge. Det er svært at forstå, hvordan det kan være nødvendigt at skælde ud og skabe mere stress i et miljø, hvor de unge allerede er udfordrede. Det er uholdbart at bo her, derfor anbefaler jeg at du placere dit barn med omhu.

Alt i alt vil jeg ikke anbefale Egehøj opholdssted til nogen, der har brug for et trygt og støttende miljø. Der er alt for mange problemer med både hygiejne, støttemuligheder og den generelle atmosfære, som gør opholdet svært for de unge, der allerede kæmper med personlige udfordringer.

Jeg har boret det og det et sted de smit os ud lavet et nyt sted jeg tro det har havde deres plan helt for staren

Jeg ved knap nok, hvor jeg skal begynde. Personalet på dette sted er det værste, jeg nogensinde har oplevet. Selvom der måske er enkelte gode ansatte, der virkelig er der for dig, er flertallet af dem uprofessionelle og opfører sig som små børn. De bliver sure på dig og har ingen forståelse for, hvordan du har det. Jeg fortryder dybt, at jeg endte der. Jeg var en stille og rolig person, som aldrig ville begynde at ryge eller drikke alkohol.

De pumpede mig fuld af medicin, så jeg nærmest ændrede personlighed og begyndte at gøre dumme ting som at stikke af, feste og ryge hash. Jeg tog selv 23 kg på på grund af medicinen, og alle andre, der boede der, tog også på. Personalet hjalp mig ikke på rette vej; det virkede næsten som om, de nød, at jeg gjorde disse ting, så de havde noget at tage sig til. Mine forældre kunne slet ikke genkende mig længere. De så mig komme hjem helt skæv, med nye tatoveringer, selvom jeg var under 18 år. De talte med DMO flere gange for at bede dem om at passe ekstra godt på mig, da de ønskede, at jeg skulle have en fremtid og ikke ende som en junkie.

Jeg er omgivet af mennesker, der har boet på dette sted, og de har alle oplevet det samme. Det har ødelagt mig psykisk. Personalet taler ned til dig, overskrider dine grænser og har ingen erfaring med at passe på sårbare mennesker, der bare ønsker at have det godt og komme videre med deres liv.

De holder ikke, hvad de lover. De lovede både min veninde og mig, at de ville betale for vores kørekort, men det skete aldrig. Jesper og hans mor tænker kun på penge! De lovede mig en ny seng, da de så, at min gamle var i stykker. Skete det? NEJ! De tænker kun på penge. Vi ønskede os flere tv-kanaler, men de gad ikke betale, fordi det var 'for dyrt'. Jeg kunne blive ved hele natten om, hvor forfærdeligt et sted det er.

Dagen i dag bringer stadig en dyb følelse af sorg og fortrydelse over at have endt på dette sted. Jeg sidder ofte og grunder over, hvordan mit liv ville have været anderledes, hvis jeg aldrig havde sat mine fødder der. Tanken om, hvor jeg ville være endt, hvis jeg ikke var blevet flyttet til et nyt bosted, plager mig konstant. Det er en konstant kilde til smerte og spekulation, der fylder mine tanker og hjerte med en overvældende tristhed. At reflektere over fortiden bringer en uendelig strøm af "hvad hvis" -scenarioer og en dyb længsel efter en virkelighed, der aldrig blev realiseret.

Men gudskelov endte jeg på et godt bosted, som ikke bare hjalp mig med at lave en opsparing og finde arbejde, men også støttede mig i mine lektier og vigtigst af alt, hjalp mig med at føle mig god nok og gav mig tryghed. De guidede mig til en god skole, der virkelig havde kompetente lærere, i modsætning til Hjembæk Skolen, hvor lærerne råbte af dig, mobbede dig og konstant fortalte dig, hvor dårlig du var. Jeg kunne blive ved. Men heldigvis endte jeg på en virkelig god skole i Indre København.

Hvis du overvejer at lade dit barn bo på DMO, vil jeg stærkt anbefale dig at lede efter et andet sted til dit barn. Især hvis du ønsker, at dit barn skal have en fremtid og ikke ende som en junkie, hvilket desværre er skæbnen for de fleste, der ender der. Så vær venlig at tænke dig grundigt om, både for din og dit barns skyld. DMO ødelægger ikke kun dit barn, men også familier og deres mentale sundhed.

Enhver der måtte se sig nødsaget til at benytte sig af denne organisations tjenester skal vide, at deres døgntilbud, betingelsesløst er dedikeret til, ene og alene at generere indtægt til ejerkredsen.
Der er ingenting I deres forretningsmodel, der fordrer at de på nogen måde gør en reel indsats for at hjælpe de beboere der måtte finde sig tilstrækkeligt uheldige til at være indsat her.

Min oplevelse af stedet er desværre en serie af brudte løfter. Aftaler der aldrig blev overholdt. Manglende kommunikation. Ringe eller ingen viden om de kompleksiteter, et menneske kan rumme.

Organisationen markedsfører sig som skabende udvikling for mennesker. De ønsker at skabe trygge og omsorgsfulde rammer om de unges tilværelse.
Vores barn var tilknyttet DMOs opholdsted Stokkebjerghusene hus syd i 1½ år. Undervejs i hele forløbet degraderede han støt og roligt. Han startede som et ungt menneske med voldsom OCD, social angst komorbidt til en infantil autisme diagnose. Han kom fra en hverdag med 5 skoledage om ugen, efter eget ønske, samt terapeutisk ridning 1 gang om ugen. Efter 1½ år i DMO var han sengeliggende 20 timer i døgnet, havde taget ca. 25 kg. På og blev forpustet af at rejse sig fra sengen.
Hele forløbet kulminerede med, at han blev truet af en anden ung på et andet af organistationens opholdssteder. Han blev efterladt af personalet i en bil i 2 timer alene mens de var på restaurant og spise med de andre unge.

Undervejs forløbet var der blevet benyttet forskellige skræmmetaktiker og andre ubehageligheder for at få ham til at makke ret. f.eks. parkerede de en bil i den fjerneste ende af den mørke parkeringsplads i Stokkebjerg og efterlod ham i bilen.
Ofte når vi var på besøg måtte vi muge ud i hans værelse, da det var personalets holdning, at det ikke var deres problem om han boede i sit eget skidt. Der stod tallerkner fra flere ugers måltider som vi forældre måtte hjælpe med at bære ud. Der var møg og støv på gulvet, nogle gange flere måneder gammelt.

Det hele kulminerede da de efterlod ham i en bil og gik på restaurant med de øvrige beboere. Han sad i bilen i 1½ time alene uden opsyn, midt i Holbæk. Efter dette var tilliden så ringe mellem os forældre, vores barn og DMO at vi måtte afbryde samarbejdet.

Det er min opfattelse at hverken personale eller ledelse har nogen som helst intentioner om at beboere i DMO skal bedres. Snarere er der deres forretningsmodel at holde beboerne dårligt fungerende så længe som muligt for at sikre deres egen madbillet så længe som muligt.
Personalet har ingen som helst uddannelse eller erfaring med behandling af unge mennesker med vanskeligheder. Deres tankegang er så langt fra at være indstillet på behandling som noget kan være. Hver gang der opstod en naturlig situation hvor man med en mentaliserende tilgang ville kunne arbejde med mit barn, blev det set som trods eller vilje/magtkampe. Dette resulterede i sidste ende med nedbrydning af tillid. Både mellem mit barn og DMO, men også mellem os forældre og
DMO.

Lad dette være en advarsel til alle der måtte høre om DMO og overveje det som en behandlingsmulighed til deres barn/unge. Og vær ligeledes advaret om, at de forstår at sige nøjagtigt det, man ønsker at høre for at bevare ”kontrakten”. Vi lod os narre i 1½ år.

Verdens dårligste sted, de ønsker en alt det værste. Deres ene personale Ditte råber og truer de unge. De nægter at gi' mig mad. De respektere ikke en som person og er super diskriminerende. Det er det værste sted jeg har været på. Ja du for egen lejlighed og en lås på døren, men hvis det passer dem, går de der ind uden tilladelse. Hvis du har bare en minimalsk form for selvrespekt så ik' start her!