Roskilde Sygehus レビュー 

Hjælp jeg har en virus some der går sorn jeg spammer 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH 🦍 OUGH

Jeg tillader mig at skrive angående et forløb min mand har været igennem og desværre tabte til sidst d. 27.10.2021.
Frank blev diagnosticeret med cancer i bugspytkirtlen d. 09.04.21 på Roskilde sygehus.
Fra første møde med vores tildelte overlæge blev stilen lagt. Overlægen viste ikke nogen former for interesse for at hjælpe os. Det eneste råd Frank fik, var, at han skulle gå hjem og få det bedste ud af den tid der var tilbage, som vi ikke blev informeret om hvor lang var? Vi skulle selv spørge ind til de forskellige behandlinger, før kemoterapi kom på bordet.
Når man har en type cancer, der er galoperende, får tid en hel ny mening og man lægger sin lid til, at den overlæge man får, vil gøre alt for at hjælpe. Der tog vi meget fejl.
Frank røg ind og ud af Køge hospital, Roskilde sygehus og rundende Rigshospitalet for at få en ny hofte som Frank sagde nej til, da han vil gemme førte kemo behandlingen først. men overlægen ignoreret Franks Nej overlægen trumfet operation i gemen og lovet at Frank kun få kemo 14 dag efter oprationen. Det skidte bare ikke. På Rigshospitalet blev der taget godt imod Frank, han blev behandlet godt og det gik godt med at overflytte Frank til Køge hospital.
Det svigt vi oplevede, startede med dårlig kommunikation mellem Overlægen og Rigshospitalet og senere Køge hospital.
Du vil nok spørge mig, hvor jeg ved det fra; Overlægen informerede mig om det, træk på skulderne og gjorde ikke mere ved det.
Min datter talte løbende med de afdelinger hvor Frank var indlagt, om de fik sendt informationerne om Frank til Overlægen og det gjorde de. De havde også selv prøvet at kontakte ham, men der var ingen respons fra Overlægen, hverken til Køge hospital eller Rigshospitalet.
Hvornår er det blevet okay for en Overlæge at nægte at tale med de nærmeste, for eksempel mig som er gift med Frank og ignorere selv samme, når man spøger ind til, hvad status er og hvad der er muligt? Jeg er utrolig skuffet og overrasket over denne behandling og manglende forståelse for vores situation.
Kommunikationen var så dårlig, at der ikke var ret meget viden om, hvor syg Frank egentlig var på de afdelinger han lå på. Jeg gjorde dem opmærksom på dette og fik at vide, at der ikke var nok personale til at varetag Franks behov, såsom at sørge for at han ikke tabte sig.
Jeg fandt ud af, at der er så få hænder til så mange patienter, at du kan ligge og dø uden at nogle vil opdage det. Er det meningen med det? Er det der vi er kommet til?
Kommunikationen og relationen mellem patient og plejepersonale, lider også i vores pressede sundhedsvæsen. Følgende udtalelse er desværre ikke enestående: ” Hvis du falder, samler jeg dig ikke op”. Der bliver ikke taget hånd om dig konkret, men der bliver også kørt psykisk på dig og som skrøbelig og terminal patient har du brug for omsorg og ikke ligegyldighed.
Tid var en luksus vi ikke havde. Tid til at finde en ny overlæge, en overlæge som gerne vil sine patienter det bedste og ikke lade dem hænge i uvished. Det ville have gjort en verden til forskel for os.
Jeg ved, at Franks liv blev 20 år kortere og vi har haft 36 gode år sammen, men at sidde overfor en overlæge, der berøvede al min mands kampånd og et sundhedsvæsen, der ikke kan tage vare på sine patienter, så føler jeg, at vi ikke fik mulighed for værdig afsked.
Hospitalerne har alle faciliteterne til at hjælpe patienterne, men der er ikke hænder nok til at betjene dem. Dette giver lang ventetid og tid havde vi ikke.
Pasning af patienter er som tredje landene. Patienter der ikke kan komme ud af sengen, bliver ikke vasket, det eneste tidspunkt det sker på, er når de over tisser sig selv eller det der er værre.
Sundhedsvæsnet går ikke ind for aktiv dødshjælp, men ubevist gør vi det, det er bare i form af omsorgssvigt i stor målestok. Konsekvensen af dette koster cancerpatienterne deres sidste værdighed. Er det sådan vi vil ende vores sidste tid? Er det sådan sundhedsvæsenet vil have, at vi ender vores sidste tid?

Jeg altid fået god og super professionel behandling. Det gælder både infektion medicinsk og hæmetologisk ambulatorium. Det gælder alt personale.

For nogle år siden, blev jeg indlagt på Neurologiske afd. Roskilde Sygehus med en blodprop i hjernen, med lammelse i hele den ene side af kroppen.
Fik foretaget scanning af hjerne, lunger og halspulsårer og fik blodfortyndende medicin fra dag 1. Skal lige nævne at jeg havde bisidder med under hele forløbet.
Efter 1 1/2 døgn er der stuegang ved en udenlandsk læge. Han påstod at jeg ikke var blevet scannet i halspulsårene, hvilket min bisidder kunne bevidne. Hvilket jeg benægtede, hvorpå han sagde, "vil du gerne udskrives". Jeg svarede at hvis han mente det var forsvarligt. Det mente sygeplejersken der stod ved siden af ikke. Men den udenlandske læge udskrev mig efter 1 1/2 døgn, efter en blodprop i hjernen og stadig med lammelser. Så forvent ikke, at blive rask på Roskilde Neulogiske afd. Men vælg et andet sygehus.
På Roskilde Neurologiske afd. forsøger man ikke at heale folk, men at tage livet af dem.

Yderst god behandling af læger, sygeplejerske mm ifm vores datters øje undersøgelse. Der kom endda et par klovne musikanter der virkelig gjorde vores barn glad efter narkose

Min mand døde i april efter en lungecancer. Han blev opereret på OUH, og derefter forebyggende kemo.
I april 2020 blev han erklæret kræftfri selvom de ikke havde scannet hans hjerne. Derefter glemte de ham flere gange. I november var kræften gået i rygmarvsvæsken, og så var der ikke noget at gøre. Hele forløbet har været ganske forfærdeligt med aftaler der ikke blev overholdt, en læge fra Palliativ som ikke viste impati over for min mand. Tværtimod. Jeg kunne blive ved og ved med de svigt han var ude for. Jeg håber ALDRIG at komme på onkologisk afdeling i Roskilde.
Forfærdeligt hospital.

Vi er glade for den behandling jeg har fået.
mvh
Jens

Lørdag aften, den 19. september klokken 18.00 måtte vi ringe til lægevagten i Region Sjælland, fordi min kære kone Sonja fik det meget dårligt. Hun kunne ikke stå på benene og havde ingen kræfter i højre arm. Da hun heller ikke kunne ramme sin egen næse med pegefingeren, var jeg overbevist om, at hun havde fået en blodprop i hjernen. Lægevagten sendte straks en ambulance, og via Nykøbing Falster Sygehus blev hun med fuld udrykning kørt til Sygehuset I Roskilde. Vores hurtige hjemmeundersøgelse var rigtig, en blodprop i hjerne, hvilket kræver hurtig handling!
Sonja blev indlagt på Akutafdelingen, Neurovaskulært Center N80 med henblik på af få en Trombolyse blodpropopløsende behandling, en CT skanning af hjernen, en ultralydsscanning af halspulsåren og efter 24 timer endnu en CT skanning af hjernen. Herudover de obligatoriske undersøgelser og overvågning af puls, temperatur, blodtryk m. v. Hertil kommer, i denne coronavirustid, også en ceronatest.
Denne opsummering i vores indlæg, er på ingen måder skrevet for at bringe os selv i fokus, men alene for at takke sundhedspersonalet på afdeling N80 for en, på alle måder, professionel og medmenneskelig behandling. Første vagthold på afdelingen var helt fantastiske og de efterfølgende ligeså. Da Sonja her til middag den 21. september blev udskrevet blev vi briefet af en læge og en sygeplejerske, som begge var fulde af empati og professionel forståelse. Sonja, som patient og mig, som nærmeste pårørende er nu tilbage til vores hverdag - super glade for vores offentlige sygehusvæsen.
Vi er fulde af beundring over, at personalet med alle de udfordringer de møder på hvert eneste vagthold alligevel formår at holde fanen og humøret tårnhøjt ligeså. Af hjertet 1000 tak fra Sonja og Gerhard Simonsen Nykøbing Falster

Mødte op i Lægevagten på Roskilde Sygehus med en tid kl.13.40 pga næseblødning efter bihuleoperation. Efter 40 minutter spørger jeg i skranken, om jeg er registreret. Personalet i skranken oplyser, at det har de ikke noget med at gøre, og at jeg kan stille mig i døren, hvis en læge skulle dukke op. Jeg ringer igen til Lægevagten, der kan bekræfte, at jeg har den pågældende tid. Jeg venter yderligere en halv time og vælger derefter at ringe 112, som det anbefales på min udskrivelses-seddel fra Køge Sygehus, hvis blødningen ikke stopper. Derefter dukker en Falck redder op, der kan oplyse, at jeg slet ikke er registreret hos Lægevagten, til trods for at jeg HAR kørt sygesikringskortet igennem og dobbelttjekket hos Lægevagten.Derefter bliver jeg endelig tilset af en læge, der kigger mig i halsen! Goddaw-mand økseskaft! Lægen har hverken handsker eller andre værnemidler på. Aldrig har jeg mødt så sløvt, ubehøvlet og ligeglad personale som i denne Akutmodtagelse. Personalet havde dog rigelig overskud til at snakke og pjatte med hinanden - blot ikke at hjælpe patienterne.

At blive forladt når man er igang med at presse et barn ud fordi der er vagtskifte er godtnok ikke iorden.!
Og var indlagt på barselgangen i en uge hvor mange forskellige prøvede og ligge ham til mit bryst uden held, så han ikke får mad i to dage og det finder jeg så ud af når jeg er kommet hjem, er at det er fordi han har for kort tungebånd. Det synes jeg godt i kunne have tjekket.

værste oplevelse i forbindelse med et sygeforløb. Disse 2 burde fyres.

Havde ødelagt mit korsbånd, hvilke jeg også troede var tilfældet da jeg tog på skadestuen i Roskilde. Sekretæren jeg snakkede med, sad og lagde 7 kabale på computeren, og hørte ikke rigtig efter hvad jeg sagde. Hun gav mig blot nummeret til vagtlægen af en eller anden skør årsag. Da jeg fortalte at jeg skulle tjekkes nu af en læge, fordi jeg dårligt kunne gå, sagde hun at jeg bare skulle tage plads. Efter 1,5 times venten spurgte jeg hvornår det var mig, eftersom der var meget få i kø den mandag formiddag. Hun sagde at hun troede jeg skulle tale med vagtlægen. Da det så endeligt bliver mig efter 2,5 times venten, ser lægen på mig i 5 minutter, og siger at det bare er slaget, og at hvis det stadig gør ondt efter en uge, må jeg kontakte egen læge..

Sandheden var at mit LCL og PCL og laterale menisken, allesammen var ødelagt, og derfor var det en ret omfattende operation. Det skal endvidere nævnes at PCL kun var delvist overrevet, hvorfor en skinne kunne have betydet at den ikke ville kræve operation, da den så kan hele af sig selv. Det kunne jeg ikke låne, selvom jeg efterspurgte det.. Derudover kan LCL repareres i stedet for at skulle indsætte et "falskt" LCL, hvis man operere tidligt.

I stedet for måtte jeg vente alt for længe på MR-Scanning og operationstid til at noget kunne repareres. Det er derfor utænkeligt at jeg kommer til at dyrke kontaktsport igen, grundet en klaphat af en læge der tilså mig på skadestuen, selvom mit knæ var løs nok til at jeg selv nemt kunne mærke løsheden. Det kunne han åbenbart ikke. Havde han gjort sit arbejde ordentligt, eller taget mine ord seriøse, havde jeg stadig et job som fodboldspiller idag.

Så tak for hjælpen til den computerspillende sekretær og "knæspecialist" lægen. Må i finde jer et job der passer bedre til jer, og hvor i ikke kan ødelægge folks liv.

Det gælder især sekretæren. Jeg er indforstået med at fejl sker, og det kan det også for lægens vedkommende, men sekretæren som jeg har snakket med 2 gange, har begge gange bare givet mig nummeret til lægevagten, hvilket har været forkert. Hun har begge gange set ud som om at hun hader at folk spørger hende om noget, og har praktisk talt ikke givet en F*** for andres helbred.

Efter kortvarig indlæggelse på N80 har jeg kun ros at give. Fantastisk personale lige fra dem der holder rent til de øverste på afd. Blev overvåget hveranden time, og der var hele tiden personale man kunne få fat i hvis der var behov for det.

Det gav en stor følelse af tryghed, og jeg beundrer den store omsorg der blev udvist, bare det at de havde overskud til det trods mange patienter

Jeg følte der virkelig var styr på tingene, og det kunne ikke være gjort bedre, stor ros til alle.

Jeg var til undersøgelse for tarmkræft i dag - og jeg var ærligt talt hunderæd. Det havde jeg været i flere dage op til undersøgelsen - og så er det bare rart at blive mødt med forståelse og blive beroliget på rette måde - og helt fantastisk at få at vide, at alt var, som det skulle være. 1000 tak.

Ville ønske, at de havde haft bedre tid.

Dårlig oplevelse ventede 8 timer på svar fra lægen med blodprøve

Fuldstændig uacceptabelt at har hørt og så i dag oplever at man kommer til hospitalet med en meget skadet person som næsten ikke kan gå!!! Og IGEN INGEN RULLESTOLE AT FINDE NOGEN STEDER!!!. De kan ikke engang tilkalde en som kan finde en?
Med alle dem som render rundt på hospitalet må de da få styr på at sørge for der er RULLESTOLE TIL BENYTTELSE AF TILSKADEKOMNE!!!!!..
Synes det er fuldstændig uacceptabelt!!! Men havde jo allerede hørt om det DÅRLIGE SERVICE ROSKILDE HOSPITAL GIVER.

Min kone overført fra Riget til Roskilde efter hjertestop. Jeg orker ikke at beskrive alle oplevelserne i detaljer, men blot Konstatere at vi ikke på noget tidspunkt følte os trygge. Tværtimod! Har været indlagt på flere andre hospitaler, men har aldrig været udsat for noget lignende. Og det er hele vejen rundt. Ingen svar på prøver. Egen medicin bliver taget fra hende og forkert udleveret. Hun kunne ikke trække vejret, da man gav forkert astmamedicin. Måtte selv købe på apotek. Osv osv.

Noget så alvorligt som et hjertestop og så skal man samtidig kæmpe med et særdeles inkompetent personale, fra sosuassistenter til læger.

Hvis vi ellers havde kræfter og mentalt overskud til det, burde vi skrive en decideret klage og advarsel om dette hospital. Det er skræmmende!!!

Jeg er forarget over manglen på pleje/personale på neurologisk afd. - Hver gang jeg er kommet må jeg selv skifte og bade min far da han ikke er hjulpet på toilettet .. Der er gule plamager på tøj og dyner af urin.. Folk ligger til opbevaring på gangene og er så dårlige at det er nedværdigende at se de ligger til fuld skue for alle pårørende.. Kommunikation mellem pårørende og personale er under alt kritik man kan gå dage uden form respons på spørgsmål og videre forløb -At man som
samfund vælger at informere patienten om overflytning til riget vi ens egen e-boks er grinagtigt da patienten ikke kan tage vare på sig selv og hjernen ikke fungere så kan vedkommende højst sandsynligt heller ikke så evt. Indkaldelser selv. Burde komme i pårørendes e-boks også som det mindste.. Jeg tror personalet løber så hurtigt de kan - det er mere som samfund vi skal skamme os. Føj for hel....- man skal have et godt helbred for at blive syg!

Min far var indlagt på urologisk afdeling med prostatakræft og var meget svækket ved indlæggelsen da kræften havde spredt sig til lymfer, rygsøjle og bækken og han havde så lav blodprocent så han måtte have 2 potioner blod. Han kunne ikke gå selv og kunne kun synke flydende kost. Alligevel oplevede vi at han 2 gange var ved at blive udskrevet, da de ikke havde personale nok i weekenden, selvom der stod i hans jounal at han ikke måtte komme hjem uden at der var arrangeret hjælp i hjemmet. Vi måtte selv oplyse dem om at det stod i journalen fra Køge sygehus. Vi talte, i løbet af de knap halvanden uge han var indlagt, med 2 forskellige læger som vi tilfældig løb på ved stuegang, og de havde heller ikke læst i hans jounal at han ikke kunne klare sig selv, da han ikke selv kunne lave mad, komme på toilettet og havde soveværelse på 1 sal. Vi havde bedt om et møde inden udskrivningen men det måtte vi selv rykke for, og da vi endelig fik et møde fik vi besked på at de ville sende ham hjem samme dag, igen uden at der var kommet hjælp i hjemmet. Kordinatoren foreslog derfor at han kunne komme på rehabiliterings hjem indtil de havde fået arrangeret hjælp i hjemmet. Der lå han uden tilsyn af læger og blev tilset af sygeplejesker og SOSU-assistenter der ikke havde fået hans helbredsoplysninger og han fik derfor ikke den rette pleje. Han døde efter 3 dage af en uopdaget lungebetændelse og var desuden dehydreret og havde meget lav blodprocent da han blev overflyttet til Køge sygehus. Kan nævne andre ting som at transport til undersøgelse på Næstved sygehus gik galt så han ikke kom afsted, og at han blev glemt siddende i undertøj i en stol i 2 timer. Alt i alt et rigtig dårligt forløb der gav os pårørende skyldfølelse af ikke at havet været mere kritiske stedet for at være autoritetstro. Jeg tænker ikke at det er af ligegyldighed at der mangel på struktur, men et personale der er ramt af nedskæringer.

Jeg vil gerne rose personalet på Kardiologisk Afdeling.
de er opofrende og fantastiske.
Min hustru Merethe Bendstrup og jeg var på hospitalet her d. 7/2.19, og det var en fantastisk oplevelse, man får en positiv oplevelse ud over det sædvanlige, og det på trods af at samfundet nedskærer gang på gang, det kan vi sgu ikke være bekendt.
Vore politikere burde tilbringe 1 måned i orkanens øje......

1000 tak for en udsøgt positiv behandling.....