Gode forbindelser skaber en restuarant, der hverken er sin michelinstjerne eller prisleje vÊrdig.
Stedet her var for mig og min familie på ingen måde imponerende, og vi er uforstående over for, at den nuvÊrende menu er en michelinstjerne vÊrdig.
Vi har spist på lignende steder (prislejemÊssigt) som Formel B, Trio, Frank m.fl. og i det prisleje er der virkeligt knald på smagen, det visuelle og ikke mindst service. Vi har også vÊret på mere profilerede michelin restauranter som Noma, Alchemist, JodnÊr m.fl. Så jeg vil sige, at vi er tilvant de standarder, der plejer at medfÞlge, når man vÊlger en restaurant med michelinstjerne. Noget som denne restuarant til en vis grad savner.
Vi blev taget imod ungarbejdere og vist hen til vores bord, som altså igen er atypisk for det her prisleje. Fair nok, det var samme fremgangsmåde i sin tid på Restaurant RelÊ, hvor man også selv skulle hÊlde op og at der er lidt ventetid med at få dÊkket af bordet mellem retterne, det setup var vi med på, for dengang var maden fin!
MEN, det var desvÊrre ikke tilfÊldet denne gang. Vi parrede maden med en juice menu, som startede ud med en grÞn te, som var så smagslÞs, at havde man lavet en blindtest med vand, så var det svÊrt at finde ud hvad der var hvad. Resten af juicemenuen bÞd på forskellige safter og juices der mest af alt smagte af udvandet saftevand. Aner ikke om Jonathan Tam har haft corona og har fået påvirket hans smagslÞg, men det smagte i hvert fald som om at mine egne i så fald selv var blevet lammet.
Mellem mange intetsigende retter, fik vi en lille nuddelsuppe ("Rice Noodles"), som smagte af ingenting. Den bestod (trodsalt) af nogle hjemmelavede nudler, som var puttet i noget vand, der smagte som om det lige havde fået en halv bullionterning, altså, det ville kunne gÞres bedre med en gang instant noodles da disse i det mindste har smag i sig.
Et andet indtryk var "Brassica Sprouts", som mest af alt mindede om en gang brÊndte mÊlkebÞtteblade man kunne sidde og dyppe i noget mÊrkeligt vÊmmeligtsmagende sort dip, der mest af alt smagte af "Marmite" eller "Vegemite". Det var bl.a. også virkeligt ulÊkkert fordi, at mange af planterne var forkullede, og havde derfor mistet deres "friskhed", hvilket jeg ikke tror var meningen. Vi blev ved med at spÞrge os selv, om det her blot var tilbehÞr til noget kommende, eller om det var en reel ret. Det var det så, og der blev langt fra spist op. Sikke en gang madspild.
DernÊst fik vi "Grilled Oyster", som var porcherede Þsters. Normalt elsker jeg Þsters, men personligt synes jeg at denne ret var virkelig ulÊkker, og nok den vÊrste vi havde fået den aften. For når en Þsters bliver porcheret minder dens konsistens mest af alt som en kÊmpe slimet bussemand man sidder og putter ind i munden. Virkeligt uappetitligt, men Tam må nok have en masse nikkedukker omkring sig, for kan ikke forstå sådan en ret kan vÊre udviklet i et kompetent michelinkÞkken.
Det skal dog siges til deres forsvar, at da vi kom til hovedretten, Hindsholm Pork, begyndte stemningen i selskabet lidt at vende, for den var virkeligt en af de få retter, som havde pow på smagen, og samtidigt var utroligt lÊkker. Vi sluttede også af med en Kantarel Cheesecake til sidst, som faktisk mindede mig om den omelet jeg fik på Jiro Sushi i Tokyo. Den cheesecake var det bedste på menukortet, og nok den bedste cheesecake jeg har fået på det europÊiske kontinent!
Så, Jonathan Tam, få lige strammet op i de smagslÞg, inden Michelin tager den fine stjerne tilbage, som Redzepi ellers gav dig...
