Modtog en brugt højtaler og flabet kundeservice
Jeg har købt en Megaboom 3 højtaler, og da jeg modtager den viser det sig at æsken har været åbnet - klistermærket var pillet af i toppen.
Jeg ved fra mit arbejde, som for kort tid siden har købt samme type højtaler, at når man connecter til den første gang hedder den Megaboom 3, men da jeg vil connecte til højtaleren kommer der et højtaler-navn frem som ikke indikerer at det er min NYE Megaboom, men et personliggjort navn. Og det er så her mine alarmklokker for alvor begynder at ringe - det burde de nok ha gjort da jeg så æsken havde været åbnet, men håbet er lysegrønt og ønsket om højtaleren stort.
Jeg kontakter kundeservice og sender billeder af æske, bluetooth navn og de skrammer der er på selve højtaleren. Medarbejderen kan ikke se i sit system, hvad der er gået galt siden jeg har modtaget en brugt højtaler.
Jeg bliver tilbudt et afslag på 20% hvis jeg ønsker at beholde den. Og det er simpelthen absurd at spise en kunde af med et tydeligt brugt produkt og et mikro afslag i prisen, som I ikke engang kan finde i jeres system - og dermed se hvorfor produktet er kommet retur.
Hvordan kan jeg sikre mig mod at den pludselig går i stykker pga noget forrige køber enten har forårsaget eller oplevet af fejl og dermed returneret!?
Jeg giver et modbud(-60%) for at beholde en tydeligt brugt højtaler, og ellers ønsker jeg handlen gå tilbage, men det bliver besvaret med et flabet svar fra kundeservice "højtaleren er ikke brugt :o)", og at de ikke kan se hvorfor den kobler sig på et andet navn.
Og ja, jeg har modtaget en returlabel som dog skal printes, og har ikke en printer, great.
Det er simpelthen eneste og sidste gang jeg handler elektronik hos jer, det her bøvl og flabet kundeservice svar gider jeg ikke være med til.
Det bliver en af jeres konkurrenter som får mine fremtidige handler/penge.
1 stjerne fordi jeg ikke kan give mindre.
Coolshop からの回答