Just Wood - Snedker bad & Snedkerkøkken のレビュー


5つ星のうち3の評価

Pænt møbel, enormt skuffende oplevelse.

Vi skulle have skiftet badeværelsesmodul med håndvask og så på Justwood i et showroom. Jeg var dog i tvivl om hvorvidt målene på møblet passede til afløb, vandlås osv., da jeg syntes det så smalt ud på tegningerne af møblet. Jeg kontaktede kundeservice og spurgte mig til råds, og fik at vide, at man kunne lave den nederste skuffe med et udsnit, så det passede med vandlåsen. Det ville koste 500 kr mere, men de bad mig sende mål osv. til dem, så de kunne vejlede. Jeg målte omhyggeligt op og lavede en tegning og sendte ind, og skrev, at hvis de ud fra det vurderede, at det var nødvendigt med udskæringen til 500 kr, skulle de bare gøre det. Det vurderede man ikke var nødvendigt og jeg fik et tilbud på møbel og vask. Problemerne opstod allerede ved forsendelsen, da de sendte det afsted i en bil, der ikke kunne komme frem til min adresse, og jeg måtte derfor omdirrigere til en alternativ adresse og selv fragte det hjem. Jeg fik så min tømrer og VVS til at komme for at installere det, blot for at konstatere, at møblet på ingen måde passer med vandlåsen. Jeg kontakter derfor kundeservice, da jeg forestiller mig, at det kan løses ved, at de tager nederste skuffe tilbage og laver den med udskæring, eller ombytter, da jeg jo havde gjort mig umage for netop at undgå dette problem. Kundeservice siger til mig, at det lyder som en mulig løsning, men jeg skal lige sende billeder af problemet og skrive en mail med mit ordrenummer, så det kan registreres ordenligt etc. Det gør jeg så. Bliver så kontaktet af en anden medarbejder, som skriver, at jeg bare kan save det selv. Det var NØJAGTIGT DET jeg prøvede at undgå ved at være så omhyggelig med kundeservice og opmåling forud for, særligt fordi det er temmeligt dyrt indkøbt. Jeg antager, at hvis jeg gør det selv, så vil der opstå en tydelig farveforskel mellem udvendigt møbel og skæret, da det er mørktolieret. Jeg ved det dog ikke med sikkerhed, for i den mail jeg modtog fra medarbejderen står der, at jeg kan ringe på et nummer, hvis jeg har spørgsmål, hvilket jeg gennem et par dage med 4-5 opkald ikke har fået så meget som en besked om, at de vil ringe tilbage, når der er tid. Der bliver simpelthen ikke svaret. Jeg synes det er under al kritik. Jeg tænker ikke, at jeg bliver en tilbagevendende kunde.

Opdatering d. 12/3
Jeg kan bekræfte det, som Camilla skriver nedenfor, altså at kundeservice kontaktede mig med en undskyldning. Trods min oplevelse ovenfor, vil jeg gerne rose for, at de alligevel tager ansvar for forløbet og er opmærksom på det i fremtiden.

2026年3月3日
自発的なレビュー

Just Wood - Snedker bad & Snedkerkøkken からの回答

Hej John,

Tak for din anmeldelse og for at dele din oplevelse. Vi er kede af at høre, at forløbet ikke har levet op til dine forventninger – særligt i forhold til rådgivningen omkring udskæring i nederste skuffe.

Vi kan godt forstå din frustration, når du netop havde gjort opmærksom på dette på forhånd for at undgå problemer ved installationen.

Vi har efterfølgende været i dialog med dig for at gennemgå sagen nærmere, og vi er glade for, at vi sammen har fundet en løsning. Samtidig tager vi din feedback med videre internt, så vi kan blive endnu skarpere i vores rådgivning fremover.

Bedste hilsner,
Camilla, Justwood.dk