Hej Ulla,
Vi tillader os at give vores besyv på sagen:
Vi – som også nævnt i både vores handelsbetingelser og ordrebekræftelse – har brug for dokumentation i form af billeder af både den ydre og indre emballage, hvis en vare er beskadiget under fragten. Dette krav kommer fra fragtfirmaernes egne retningslinjer, og uden disse billeder kan vi desværre ikke få godkendt en reklamation hos dem.
Vi beder derfor altid vores kunder om at tage billeder inden varen pakkes helt ud, netop for at sikre, at vi har mulighed for at hjælpe bedst og hurtigst muligt. Det er naturligvis ikke for at gøre det besværligt, men for at sikre, at du som kunde kan få den bedst mulige behandling ved transportskader.
Vi sender normalt automatisk en anmeldelsesmail efter gennemført køb, så hvis du ikke har modtaget en sådan, kan det skyldes tekniske årsager – det er ikke noget, vi fravælger manuelt.
Vi er altid åbne for dialog, og vi håber, du vil tage kontakt til os igen, hvis der er noget, vi kan gøre for at hjælpe dig videre.