Mest ulÊkre og triste sted
Hvis 0 stjerner var en mulighed, ville jeg gå med den.
Ved bookingen gennem Booking.com blev der tilsendt link med kode til lås, da der ikke er personale efter kl. 16.00. Hvilket er ganske fint.
Vi ankommer og opdager, at koden ikke matcher âhovedindgangenâ pÃ¥ hotellet. Vi skal Ã¥benbart lige rundt om bygningen. Der er en anden indgang. Til noget der minder om en gammeldags trappeopgang med beton.
En lille alarmklokke ringer ð, men den skubber jeg til sideð. Vi skal jo trods alt ikke sove i opgangen.
Da lejlighederne har fine skilte med royale navne, er forventningen, at rummet ville have et âold school royal lookâ.
Der tog jeg fejl. Vi går op på anden sal og låser os ind. I en stor lejlighed med to sovevÊrelser, kÞkken, vaskemaskine, tÞrretumbler. Det var en blanding af slidt, manglende vedligehold, gamle mÞbler og IKEA/Jysk.
Mange huller i vÊggene, der nemt kunne have vÊret lappet med lidt spartel eller måske bare en klat maling, hul midt på vÊggen og flere steder, hvor det bare var slidt af.
Snavs og fuglelort pÃ¥ vinduerne. Nuvel, jeg tÊnker, det nok bare er mig, der er vanskelig. For jeg skal jo ikke spise af vinduerne, og fugle skider hele tiden. Vinduer er vanskelige at holde rene, men sÃ¥ alligevel - snavset var sÃ¥ gammelt at nogle tidligere gÊster havde skrevet med en finger pÃ¥ vinduet.ð«€
Gardiner var flossede og forskellige stÞrrelser. Den ellers smukke stuk havde lÞsnet sig i nÊsten alle rum, hvilket var synd. Stuken ville ellers have tilfÞrt rummet et lidt elegant look. Nu var det mere et faldefÊrdigt look.
Jeg prÞver igen med pyt-knappen. Bare vÊrelset er rent og lÊkkert. Så kan vi smide os i sengene og nyde den smukke udsigt, som billederne på hjemmesiden gav indtryk af. Men her var der også en lille overraskelse.
Måske byfornyelse og udvidelse er i rasende fart i Gråsten? På den ene side den mest fantastiske udsigt ned til parkeringspladsen foran 365. På den anden side kigger vi lige ned på markisen på Schmidt & Dreehsen og lidt vejarbejde.
Men sÃ¥ lad dog vÊre at kigge ned! Kig op i stedet og nydâŠ.bygningen lige overfor. Jeg afviser ikke, at det mÃ¥ske var derfor, at man havde ladet vinduerne blive sÃ¥ beskidte? For at tone udsigten lidt ned.
Bevares, nu behÞver man streng talt heller ikke sidde indendÞrs og glo ud. Man kan jo bare tage sine sko på og gå udenfor, hvis man vil nyde noget udsigt. Så vi tÊnker, at det gÞr vi senere. Vi skal bare lige have indrettet os.
Så jeg gÞr klar til at pakke vores ting ud. I sovevÊrelset er der et forholdsvis nyt IKEA/Jysk klÊdeskab. Jeg åbner skufferne for at komme nogle af vores ting der i.
Den fÞrste skuffe er der brÞdkrummer i. Den nÊste skuffe er der samlevejledning til mÞblerne og mÞbelben i. Den sidste skuffe er der en rullemadras iâŠ.med brune pletter. ð³
Man kan her tÊnke. âHvorfor kontakter I ikke personalet, og fÃ¥r et andet vÊrelse. Der mÃ¥ da vÊre tale om en fejl?â. Svaret er enkelt: fordi der ikke er noget personale, vi kan kontakte.
IndrÞmmet, jeg er nu ved at vÊre presset, men jeg giver det lige et forsÞg mere. PÃ¥ grund af det, jeg har set ind til nu, er jeg blevet lidt nysgerrig pÃ¥ rengÞringen generelt. SÃ¥ jeg kigger tingene lidt grundigere gennem. Det skulle jeg sÃ¥ ikke have gjort. ð±ð€¢
Ved nÊrmere eftersyn ligger der pap (måske fra noget emballage?) i bestikskuffen, der er spindelvÊv ved siden af sengen ved hovedgÊrdet (bevares, spindelvÊv kan vÊre svÊrt at se, men det lille dyr, der kÊmper for sit liv i spindet skulle gÞre det lettere at få Þje på), filteret i tÞrretumbleren var ikke tÞmt osv.
Jeg prÞver igen at sige til mig selv, at det ikke betyder noget. Vi havde jo hverken planer om at skulle lave mad der eller bruge vaskemaskine eller tÞrretumbler, sÃ¥ det er mÃ¥ske ikke sÃ¥ vigtigt.ð€
Men pga plet på rullemadras, har jeg altså en dårlig mavefornemmelse af tingene som helhed.
Jeg prÞver derfor at lÞfte lagnet. Topmadrassen var fyldt med pletter, nyere og gamle. I forskellige brun-gule-nuancer. Jeg tjekker den anden side. Det er det samme.
Tjekker den anden seng. Det er det samme.
Nu begynder det at vÊre vanskeligt at holde humÞret oppe. Men jeg prÞver et sidste forsÞg. Alternativet er jo at tage hjem igen. Jeg tÊnker, âjeg vender topmadressenâ. SÃ¥ vender den rene/pÊne side op ad, og lÊgger de rene lagner pÃ¥.
Men herfra bliver det kun vÊrre. Jeg var nemlig ikke den fÞrste, der havde fået den idé. RengÞringspersonalet var kommet mig i forkÞbet.
PÃ¥ bagsiden var der ogsÃ¥ pletter (i samme efterÃ¥rs-nuancer), lÞse hÃ¥r (lange sorte, og smÃ¥ krÞllede), brÞdkrummer (igen) og ikke mindst noget toiletpapir.ð€¢
Vi ringer pÃ¥ det telefonnummer, der er til hotellet. Der er heller ikke nogen, der tager telefonen. Til gengÊld fÃ¥r vi en telefonsvarer i rÞretâ hvor der godt nok oplyses et nÞdnummer, vi kan kontakte. Dog opkrÊves man 100 kr for at bruge nÞdnummeret, hvis der ikke er tale om brand mm.
Det kan IKKE anbefales
2024幎9æ7æ¥
èªçºçãªã¬ãã¥ãŒ