Rigshospitalet レビュー 

Fik operativt fjernet hudcancer fra øret og transplanteret hud. Var lidt nervøs for hvad der skulle foregå. Gik derfra i høj humør, alt forløb godt og smertefrit. Stor ros til 3004 læge og sygeplejerske, som jeg kunne hygge mig med humoristiske bemærkninger. 17-07-2018

De er simpelhen så uforskammet i receptionen nede ved blodprøvetagning. Når man spørg om noget, så får man et møgfald, og straks bliver man mistænkt for at snyde sig frem i køen!
Hvis medarbejderne ikke kan lide at være der, så synes jeg absolut de skulle finde sig en anden beskæftigelse. Sundhedsvæsnet er en service ligesom andre erhverv, er man ikke i besiddelse af et vis serviceniveau, så skal man jo selv ikke sidde og repræsentere den offentlige sundhedssektor!

Jeg tog til akutkliniken i dag, pga. 2x besvimelse samt stærk pulserende hovedpine med kvalme. Da Jeg lider b12/jern mangel, mente lægevagten ved telefonisk samtale at det var alvorligt og skulle få taget blodprøver hos akutklinikken, Rigshospitalet.

lægen som jeg blev mødt op af, havde ingen fornemmelse af kommunikation eller patientinddragelse.

Han var utilstrækkeligt forberedt på samtalen. Han afbrudte konstant, så jeg fik ikke mulighed for at fortælle om alle bekymringer. Jeg følte at jeg blev ikke taget alvorligt. Han gav utilstrækkelig information om diagnosen og behandlingen. Han målte mit blodtryk ukorrekt, selvom jeg gav udtryk om at den sad forkert og at det gjorde ubehageligt ondt. Den hiv i huden, hvor efter det havde vist sig at "velcro" delen trykte ind mod huden.
han afviste min bekymring om blodprøve tagning samt mistanke om migræne.

Det enste jeg fik vide efter alt det var, at jeg led af hypertension og jeg bare skulle gå hjem og tag noget at drikke og spise. jeg har ingen anelse af hvad det betyder?

I bund og grund, har det bare været en stor oplevelse af miskommunikation, hvor jeg helt fortabt er gået hjem, uden at følt at blive hørt eller at have fået en udredning. Det har været fuldstændigt uacceptabelt at have gået derfra, stik forvirret med smerter.

Verdensklasse læger og sygeplejesker/plejere. Hepatologisk afd, er som en tryg bobbel i en udfordrende verden.

Meget meget søde, og først og fremmest TOP professionelle. Jeg læser også forskellige steder, at de er de bedste i Danmark, og Danmark er et af de bedste steder i verden på leverområdet - så det må jo betyde Verdensmestre :-) !

Kiruisk øre næse hals afdeling.

Jeg blev undersøgt ang en slem halsbetændelse, og de holde sig ikke tilbage.
Alt hvad der kunne undersøges, blev undersøgt.
De har tiden til at hører på dig, og forklare alt flere gange.
Det var jo en ren fornøjelse.
Gid man fik lige så god behandling andre steder

Sidder & taler med en anden I mobil mens hun taler med mig.
Dårlig information.

Jeg har kun godt at sige om Rigshospitalet. Der er pænt og rent, hyggeligt opholdsrum med kaffe, te, chokolade, og alt hvad hjertet kunne begære.
Søde, rare og professionelle læger med empati og lyst til hjælpe. Også selvom det er sent på natten! Virkeligt ok! Det kan jeg trygt anbefale, skulle uheldet være ude! Og man bliver straks taget godt imod! Det eneste negative man kan sige noget om, er de sure vagter, der sidder i receptionen, (de hader virkelig folk :-)) men ellers er der intet at komme efter! :-)

Min datter er født 14 uger for tidligt. Da hun er næsten 4 måneder gammel, skal vi til Rigshospitalet da hun skal have en laseroperation på begge øjne. Vi bliver indlagt på neonatal afsnittet. Da vi ankommer får vi at vide at operationen er udskudt med et døgn, hvilket er en ting, men så bliver vi "smidt" ind på et kontor og "efterladt" her i flere timer uden at blive vist rundt eller at vi får nogle informationer om hvordan det hele foregår her. Så får vi at vide, at de har meget travlt og ikke har nogen stuer til os, så vi skal overnatte på kontoret. Min datter får en vugge, og jeg skal sove på en virkelig dårlig sofa. Dagen efter kommer vi ind på en stue, hvor jeg får at vide, at jeg skal sove sammen med anden en far. Det synes jeg er meget ubehageligt, men jeg har intet valg. Dagen efter operationen skal vi hjem. Jeg sidder om formiddagen inde på stuen, og er igang med at give min datter mad. Her får jeg at vide at vi bliver smidt ind på kontoret igen, da de skal bruge stuen til andre. Jeg når ikke engang at blive færdig med at give min datter mad, og så har de taget alle vores ting og nærmest hiver mig ud af stuen. Min datter bliver stresset af situationen og gylper alt sin mad op. Jeg tænker lidt, at hvis vi skulle være blevet derovre i flere dage, om jeg så bare var blevet indstalleret på det kontor med en datter der lige var blevet opereret. Jeg har følt mig efterladt og overset under hele opholdet på neonatal afsnittet. Jeg synes det har været under alt kritik den behandling både min datter og jeg har fået.

Bliver vækket efter operation i fuld narkose, føler mig svimmel. Dette bliver værre ved ankomst til afdelingen - ortopædkirurgisk. Jeg siger det til personalet. Har drop. Er alene på stuen. Døren til gangen er åben, men jeg er efterhånden så svimmel og forkvalmet, at jeg ikke kan råbe højt eller finde knappen til at kalde på personalet. Har ingen fornemmelse af tid. Der kommer en sygeplejerske og byder på noget at drikke eller spise. Jeg siger til hende, at jeg er meget, meget svimmel og skal kaste op. Hun kommer med vand og saftevand og stiller dem på sengebordet. Min mand kommer på et tidspunkt - der er blod i min drop, der løber ikke mere væske. Han siger det til sygeplejersken. Han går. Senere kommer en sygeplejerske igen - skal jeg ikke have noget at spise - jeg siger igen, at jeg er meget svimmel og har kvalme. Hun giver mig kvalmestillende. Bliver kørt til røntgen - kørslen forvolder endnu mere kvalme og svimmelhed, jeg begynder at råbe.Tilbage på stuen - portøren går. Der kommer ingen sygeplejerske. Jeg har ikke fået telefonen med alarmknappen, kan en gang ikke se den. Der er meget larm på afdelingen. Jeg råber for at få hjælp - er lige ved at kaste op. Der kommer en sygeplejerske - hun undrer sig over, at jeg råber, men kan efterhånden se, at jeg ikke har fået alarmtelefonen. Jeg må få hjælp til at tisse. Må ikke støtte på min fod og er så svimmel, at jeg hverken kan åbne øjnene eller dreje hovedet. beder hende om at hjælpe mig med en toiletstol. Sitrer i hele kroppen. det er kold på stuen, vinduet er åben. Beder hende om at lukke det. beder hende også om at lukke døren, så at jeg kan få lidt fred på stuen. Falder hen igen, marerid. Vågner, det er stille. har brug for hjælp til at tisse, runger til sygeplejersken. Hun siger at jeg skal op på toilettet. Jeg siger igen, hvor svimmel jeg er og at jeg beder om hjælp til at kunne forflytte mig fra sengen til en toiletstol...

Jeg er kun 55 år gammel. blev "kun" opereret i foden.

Personalet, også plejepersonalet, virker ellers meget professionelt og er venlige, men har meget travlt.
Jeg syntes bare, at man ikke kan lade en nyopereret patient, som klager over svimmelhed og gentagne gange giver udtryk for ikke at være i stand til at betjene sig selv, være alene. Hvis man på afdelingen (alle er enten dårliggående eller opereret) ikke har ressourcer til at tilse sådan en patient mindst 1 gang i timen, kunne man måske sige til pårørende at blive på stuen og give en hånd eller tilkalde plejepersonalet ved behov.

Man burde individuelt vurdere effekten af bedøvelsen og den enkelte patients behov for observation og hjælp i de første timer af det postoperative forløb.

Min har gået til behandling mange steder forsin sygdom men aldrig oplevet så god behandling som på Rigshospitalet. Top service og kommunikation .

Man burde her følge med tiden, og lytte til patienterne.

Vi har hørt så meget om det fortravlede sundhedsvæsen og om fejl. Læs lige her en solstrålehistorie:

For 14 dage siden klappede en liggestol sammen om min ene langemand, der brækkede helt over og kun hang i en 1 cm hudlap underst. Ambulance med udrykning, afsted til Riget’s bedste håndkirurger - inden for et kvarter. Chaufføren havde travlt med sit og paramedicineren tog sig af førstehjælp og ringede kort med flere læger og instanser: NEJ - den skulle alligevel ikke til Bispebjerg og kappes helt af, for der viste sig at være både nerver og blodforsyning i lappen - den skulle til Riget og reddes.

Først traumecenteret der rensede og indbandt den, plus beroligede den oprevne patient, gav nødvendig stivkrampe, penicillin og morfin, og så med portør til røntgen og portør til 16. etage, håndkirurger og med panorama-udsigt til by og havn!

Det væltede ind med tilskadekomne og heroppe måtte man i hast rengøre endnu en reserve stue. Jeg skulle faste i 6 timer - hvis nu narkose alligevel skulle blive nødvendig undervejs, før jeg så kunne opereres. Men hele 3 helikoptere landede på taget med nye, mere tilskadekomne . Ergo: klokken 24.00 fik jeg et måltid varm (og udmærket) middagsmad! Hele tiden sikrede sygeplejerskerne sig løbende at jeg var smertefri og tryg, dvs jeg fik de nødvendige oplysninger, bl.a. at hånden kunne tåle at vente flere dage i denne tilstand - om nødvendigt! og det blev det.
Næste dag ny strøm af akutte patienter oven i dem der allerede var skrevet op til operation
(lørdag!) Jeg fastede igen: 12 timer, før man ved at åbne endnu en reserve-operations-stue, midt om natten, for at kunne operere mig og en kø af nye akutte. HVOR de knokler!

På denne positive måde fortsatte hele forløbet til udskrivning på 3. dagen: Hver eneste portør, sygeplejerske og læge præsenterede sig roligt med fornavn, når man mødte dem første gang. Hver eneste havde rigtigt travlt hele tiden, men var imødekommende, omsorgsfulde og opmærksomme.
Narkoselægen kom op hele tre gange i den lange nat før operationen - for at høre om evt tidligere erfaringer med narkose, og sikre sig, at jeg psykisk kunne klare mosten, og tage bestik af forventet forløb af min operation. Den blev klaret med to kraftige indsprøjtninger (av, av!) ved roden af fingeren, og ellers ingen smerter - kun hyggelig og humoristisk snak undervejs. Hallo - hvor er de dygtige!

VI DER HAR GODE, TAKNEMMELIGE OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET - BLANDER VI OS I DEBATTEN OM SUNDHEDSVÆSENET - ELLER OVERLADER VI DET TIL DEM MED DE DÅRLIGE ??

I have been send to the Righospitalet in emergency from Amager hospital on a Tuesday evening. I was admitted in the øre/næse/hals department.
They took excellent care of me, the service, the infrastructure and the level of attention was close to perfection.
I spend 2 night in the hospital and during those 48 hours every person made me feel good and was very comforting.
This is a great Hospital and although i wish not to be sick again if i do i will go back to this one !

Jeg har gået til behandling mange steder for min sygdom men aldrig oplevet så god behandling som på Rigshospitalet mvh Thomas